Grønlandskalender er udviklet og designet af fotograf Jan Bøgsted.

Jeg stiftede føste gang bekendskab med Grønland i 1987 om bord på søværnets inspektionsskib HVIDBJØRNEN. Herefter fulgte nogle spændende år om bord på inspektionskutterne AGDLEK’, AGPA og TULUGAQ, først som næstkommanderende senere som chef.

Under denne sejlende tjeneste fik jeg set meget af Grønland og fik set fjorde og andre steder, som ikke mange har besøgt.

Herefter fulgte i to omgange stabstjeneste ved Grønlands Kommando i Grønnedal (Kangilinnguit).

Jeg har atid interesseret mig for naturen og fotografering og under mine mange sejl- og vandreture i den grønlandske natur havde jeg altid mit kamera inden for rækkevidde. Det er efterhånden blevet til mange billeder.

Det bliver fortsat til en del ture til Grønland, så mit fotoarkiv holdes opdateret.

Visitkort

I Grønnedal fik jeg ideen til at udarbejde en kalender. Udgangspunktet var, at kalenderen skulle repræsentere stedet på bedste vis , men samtidig skulle kalenderen også være anvendelig.

Jeg valgte derfor at opbygge kalenderen med et hovedmotiv understøttet af flere mindre billeder, der ligger sig op til hovedmotivet. Dette synes jeg, gør kalenderen mere spændende og oplevelsen af de enkelte måneder mere intens.

Efter flere opfordringer til at udgive en kalender med motiver fra hele Grønland, besluttede jeg at udgive Grønlandskalender 2016 med samme unikke design. Samtidig ville jeg gøre kalenderen prisvenlig, uden at gå på kompromis med kvaliteten

De mange anmeldelser og kommentarer, som jeg efterfølgende har modtaget for Grønlandskalenderen, har bekræftet, at kalenderen lever op til disse målsætninger.

God fornøjelse med kalenderne.

Jan Bøgsted
Fotograf

TILMELD NYHEDSBREV

Ved at tilmelde dig, vil du modtage de seneste nyheder, herunder udgivelser, bestilling m.v.

SUCCES - Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet

Share This